om historieforfalskningen angående danmark under romerriget var korrekt men jeg var lidt usikker, men se eks:

Frederik det romerske Riges Greve af Ahlefeldt og Rixingen ophøjes ved kgl. Patent af 20. Juni 1672 for sig og ægte Livsarvinger i den danske Grevestand og oprettes Tranekjær Amt under Navnet Langeland til et arveligt Grevskab for ---- , det er fra  linket

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://finnholbek.dk/genealogy/photos/coatofarms-greve_ahlefeldt_af_langeland.jpg&imgrefurl=http://finnholbek.dk/genealogy/showmedia.php%3FmediaID%3D1619&usg=__wgrjo7lTw7VUvEAtR09r2WqGmNo=&h=574&w=463&sz=117&hl=da&start=9&tbnid=yvlJHZUo48_0AM:&tbnh=134&tbnw=108&prev=/images%3Fq%3DFrederik%2BAhlefeldt%26hl%3Dda

Dernæst har jeg undret mig lidt eller en hel del over hvad at ………………… havde til formål at sælge grevskabet Herzhorn, for alene at beholde et lille ubeboet område kaldet Das Wildniss dernede i Herzhorn.Substantielt er der så meget overensstemmelse i betegnelsen på denne tyske lokalitet, som ganske vist eksisterer idag, med de geografiske forhold som er ved Valsølille sø, og ejeren var på dette tidspunkt jo een og samme person. Fra danske slotte og herregårde 1920.

Fra Edda om Reidgotland,

Fandt jeg her: http://www.zeno.org/Literatur/M/Gerstenberg,+Heinrich+Wilhelm+von/Theoretische+Schrift/Briefe+%C3%BCber+Merkw%C3%BCrdigkeiten+der+Literatur/Dritte+Sammlung/21.+Brief

o    Gerstenberg, Heinrich Wilhelm von

§  Theoretische Schrift

§  Briefe über Merkwürdigkeiten der Literatur

§  Dritte Sammlung

§  20. Brief

§  21. Brief

§  22. Brief

Ein und zwanzigster Brief.

[232]Auszug aus einem dänischen Schreiben, das Gedicht eines Skalden betreffend.

Uddrag derfra:

ist das goldglänzende Valholl auf Balken gestützt. Und da nimmt Hroptr (Odin) täglich die mit Waffen Erschlagenen auf.«

[243] Nach seiner innern Bedeutung heißt Gladheim die Wohnung der Freude. Mit dem eigentlichen Ursprunge des Namens Asgaard verschone ich Sie, ob ich gleich dafür halte, daß er nicht schwer auszuforschen, und in einer Stelle der Saga von Hogn und Hedin, die durch eine andere beym Stephanus Byzantius erläutert wird, deutlich genug angezeigt sey. Ich verweise Sie desfalls auf Barthol. ant. Dan. p. 405 sqq.

10. Glasur.] In Asgaard an den Thoren Valholls ist ein Wald, Glasur genannt, dessen Blätter Gold sind, nach dem Gedichte: Glasur steht goldbelaubt vor dem Vorhofe Sygtyr. Dieser Lustwald ist der schönste unter Göttern und Menschen. Edda 59.

11. Vingolf.] So wie Valholl, ein Friedens-Sitz für die abgeschiedenen Helden. Die Edda unterscheidet diese beyden Oerter ausdrücklich; sie werden aber sehr oft mit einander verwechselt.

12. Gotlands Söhne.] Daß ganz Norden ehemals Gotland geheißen, scheinen diejenigen nicht zu wissen, denen es widersprechend vorkömmt, daß eine Ueberschwemmung so großer Völkerschaften aus einem Winkel von Schweden, der heutigen Provinz Gothland, herrühren sollte, weil sie die neuere Geographie mit der ältern verwechseln. Ich will Ihnen die Stellen aus der Edda, und andern Monumenten von gleichem Alter, die allem Zweifel auf einmal ein Ende machen, und, so viel ich weis, noch niemals beysammen gelesen worden, hier gleich hinter einander setzen.

I than tima var kallat alt megin land, that er han (Odin) atti Reidgotland, en eyar allar Eygotland, that er nu kallat Dannaveldi oc Sviaveldi.

d.i. »Damals wurde alles feste Land, was er (Odin) besaß, Reidgotland, und alle Inseln Eygotland genannt, welches nun Danaveldi (Dännemark) und Sviaveldi (Schwedenmark oder Land) heißt.«

Hier haben Sie die allgemeine Eintheilung von Gotland. Nun folgen die Unterabtheilungen.

[244] Jütland wurde zum festen Lande gerechnet, und hieß daher Reidgotland.

That heitir nu Jotland, er tha var kallat Reidgotaland.

d.i. »Das heißt Jütland, was damals Reid-Gotland genannt wurde.« S.d. Vorr. vor der Edda.

Dännemark hieß im Ganzen Gotland, so wie die Inseln, woraus es besteht, Eygotland, die Eyländer oder Inseln Gotlands, genannt wurden.

Skioldr het sonr Othins, er Skiolddungar ero fra komnir. Hann hafdi atseto, ok reth lanndom, thar sem nu er kallat Danmark, enn tha var kallat Gotland.

d.i. »Skiold hieß der Sohn Odins, von dem die Skioldunger kommen. Er hatte seinen Sitz, und beherrschte das Land, was nun Dännemark genannt wird, und damals Gotland hieß.« S. die Vorrede vor Grettasaung.

Ein af sonum Othins er nefnder Skioldr, sa et Land tok ser, that er nu heitir Danmörk. En tha vari thessi land er Asiamen bygdu, kallat Godland, en folkit Godiod.

d.i. »Einer von den Söhnen Othins, Skiold genannt

Frederik det romerske Riges Greve af Ahlefeldt og Rixingen ophøjes ved kgl. Patent af 20. Juni 1672 for sig og ægte Livsarvinger i den danske Grevestand og oprettes Tranekjær Amt under Navnet Langeland til et arveligt Grevskab for ham og hans Slægt.

Det har også undret mig at om langt de fleste kirker står der at de opførtes omkring år 1150, selvom at der oftest står typiskt 1750 på kirkens facade, ved forespørgsel er svaret at facadeskriften kun henviser til en restaurering eller istandsættelse, men det kan jeg nu være lidt i tvivl om. Lidt ligesom at Carsten Pedersen i sit værk om Pastor Wandal undrer sig over en tidsperiode på 300 år i eet sæt kirkeregnskaber som ikke passer helt med det andet. For nogen år siden så jeg at en gruppe historikere havde fundet at ved nogle centrale skrifter indenfor de seneste vistnok 3000 år så manglede der 700 år, jeg tror at under det tysk-romerske kejserdømme da er der noget som har sat sig for at tilrette tidsregningen, fordi syndefaldet skulle se ud som noget der var sket for umindelige tider siden. Jeg har ledt efter forståelige definitioner på hvad arvesynd er, det er der mange som har, men for at finde ud af hvorledes begrebet arvesynd er opstået, så tror jeg man får indtryk af det ved at studere og forstå hvad iudex- dokumenterne har med at gøre, Ole Worms første publikation om guldhornet var også iudex-kategoriseret, det er nok derfor at det dengang ikke blev oversat til dansk, det var forbeholdt de veletablerede røvere at vide hvad de havde med at gøre.